Saa er vi klar ved computeren igen. For at give jer et indblik i vores dagligdag her pa Zanzibar, har vi lavet en top 10 over de ting, som gaar ind under kategorien: du-ved-du-er-i-Afrika,-naar:
I vilkaarlig raekkefoelge:
Du ved du er i Afrika (Zanzibar) , naar:
1. du hver aften skal bruge mindst syv minutter paa at stoppe myggenettet ned langs madrassen, saa du ender med at ligge i en lille hule, hvor du kan sove uforstyrret uden frygt for de firben der ses overalt paa vaeggene. I forvejen er du rigeligt forsynet med den giftige lokale myggespray, pg der intages hver dag en malariapille.
2. offentlige transportmidler bestaar i den lokale DalaDala. Her bliver man klemt inde mellem de lokale og deres ejendele (laes: spande, boetter og diverse andre sager). Selve bilen minder om en aaben lastbil med baenke og et lille overdaekke, der sidder saa lavt, at Marie maa kravle ind gennem midtergangen paa alle fire.
3. du ikke laengere bliver overrasket over at moede en flok koeer midt i gaden. Frie hoens, hunde, katte og geder er forresten heller intet sjaeldent syn.
4. naar du maa haeve flere hundredetusinde shillings og maa gaa ud fra banken med centimetertykke seddelbundter. Desuden er prisniveauerne meget anderledes fordelt set i forhold til Danmark. Eksempel: Pringels = 3000tsh og en times koersel i DalaDala til Stonetown = 2000tsh (1000tsh = ca 4,50kr).
5. det ikke laengere er en selvfoelge, at der kommer vand ud af vandhanen bare fordi du aabner for den. Husk derfor altid at tjekke om der er vand FOER du gaar paa toilettet. Vi har lige gennemlevet 3 dage uden vand i det hus vi bor.
6. pandelygten efter kl. 18.00 er en naturlig del af din paaklaedning, og du er ved at laere ikke at se direkte paa folk, naar du er ifoert lysende pandelygte (Astrid oever sig stadig paa sidstnaevnte).
7. du efter middag traenger til et svalende bad i havet, men opdager at have begynder over 500 meter laengere ude end det normalt goer. Tabellen over hoejvande og lavvande bliver derfor et vigtigt redskab. Er du saa heldig at finde havet, risikerer du at vandet paa en varm dag har en temperatur paa 42 grader (i foelge det lokale dykkercenter).
8. du hver dag traekker i toej, der daekker skuldre og knae af hensyn til den lokale muslimske befolkning. Samtidig forarges du over de letpaaklaedte turister du moeder i Pajes gader.
9. den naermeste familie er blevet udvidet til 30 glade unge fordelt paa 6 og 9 mands vaerelser, og du stadig ikke savner privatlivets fred. Desuden skal du regne med, at din nye store familie har helt styr paa alle detaljer vedr. din fredag aften paa skolens bar og efterfoelgende Paje By Night.
Der er ikke kun plads til sjov i weekenden. I hverdagen hjaelper vi hinanden igennem undervisningen i dagens varmeste timer, saa vi i fritiden har kraefter til snak, sang, badning, sport, leg etc.
10. du dagligt forsoeger at bruge de mindst 8 forskellige Swahili-hilsener, naar du bevaeger dig omkring i lokalomraadet. Efter fem minutters samtale, hvor du stadig ikke har sagt andet end ”Hej, hvordan gaar det” og svaret ”Godt” (vi ved ikke hvordan man siger ”daarligt”), slutter du af med et Hakuna Matata (for dem der ikke er kendere af Loevernes Konge, kan vi oplyse, at det har betydningen ”No Worries”).
Nu staar aftensmaden snart paa bordet, og paa menuen er nok ris med kylling i tomatsovs (det har vi i hvert fald smagt foer – tak Staff) J
Takker af for denne gang med Hakuna Matata.
/Marie og Astrid