Top 10: Du ved du er i Lubwe, naar:

Paa Zanzibar lavede vi den lille top 10 over karakteristiske kulturelle oplevelser, men meget har aendret sig siden. Zambia og Zanzibar er to forskellige verdener, saa her kommmer et kulturelt indblik i vores nye hverdag.
Alt i vilkaarlig raekkefoelge.

Top 10: Du ved du er i Lubwe, naar:

1) du har opgivet at faa folk til at udtale dit navn og kun reagerer paa de lokale variationer; for Maries vedkommende; Mary, Maureen, Maria, Mauree, mens Astrid identificerer sig med navnene; Esther, Easter (?), og Astridah; Da folk ikke kan kende forskel paa os og som oftest kun kan huske et af navnene, reagerer vi faktisk begge paa alt, hvad der starter med E og M + de altid brugbare 'Patrick' og 'Muzungu" (hvid mand). Vi er kun tre muzunguer i lokalomraadet, og da racediskrimination ikke er et begreb man kalkulerer med, er det lidt af en triumf at spote en muzungu i landskabet. Da den tredje muzungu er en legende i sig selv og har et navn, de rent faktisk kan udtale (ellers skal de nok laere det) er Patrick blevet et begreb, der daekker lige saa bredt som ordet muzungu. Det er derfor et stort tilloebstykke, hvis de tre Patrick'er kan ses samlet:)
Note: Patrick kommer ikke fra Tyskland, som lokalbefolkningen ellers tror, men han komme fra USA, hvor han netop har faerdiggjort University. Han har nu arbejdet i Lubwe for en lille britisk udviklingsorganisation i snart et aar, men har gennem University haft tilknytning til omraadet siden 2005.

2) nshimaen (majsgroeden) er blevet saa integreret en del af din hverdag, at du er taet paa et akut ildebefindende, naar du i Mansa forsoeger at spise en halv pizza. De problemer, som nshimaen i starten i begyndelsen skabte for os, er nu erstattet af daglig gensynsglaede med de klaebrige klumper af majsgroed. Majsgroeden i sig selv er ingen delikatesse, men kunsten at forme de smaa klumper mellem fingrene, giver den ellers utiltraekkende masse et charmerende praeg - saa er der jo heller ikke noget bedre end mors boennesovs som tilbehoer.

3) du gladeligt tager paa powershopping paa Lubwe marked og vender hjem med 18 meter farvestraalende chetenke (for den nette sum af 90 kroner), da du ikke laengere kan forestille dig et liv uden de store firkantede stykker stof med vilde moenstre.
Hvad ville du goere, hvis du ikke havde en chetenke, du kunne slaa om livet, naar du skal op paa toilettet om natten, naar du skal beskytte toejet ude i marken under jordnoedde-hoesten, eller naar du skal nde en afslappet formiddag i hjemmet. Hvor vil du toerre dine vaade eller snavsede haender af, hvad vil du brede ud paa jorden under dig, naar taepper og soveposer giver dig hedeslag under den obligatoriske 'morfar' midt paa dagen, hvis du ikke havde en chetenke ved haanden.
Hvordan ville du nogensinde overkomme at vaske toej, hvis ikke en betydelig del af din garderobe bestod af mange meter chetenke, der selv i vaad tilstand vejer ingenting, hurtigt bliver rent og bloedt og toerrer i loebet af et kvarter. Udover den praktiske bomuldschetenke har vi ogsaa stor glaede af den kombinerede bomuld-nylon-variant, som bruges til syning af farverige nederdele, kjoler, troejer og dragter - meget belejligt at storesoester er syerske :-)

4) mor ugentligt deltager i begravelser - sidst da en 35-aarig mor doede i barselssengen under foedslen af sit 13. barn. Gennemsnitslevealderen er lav og doedaarsagerne mange, men spoerger man lokalbefolkningen doer alle af malaria. Spoerger man apotekeren er lokalomraadets malaria ikke specielt farlig og behandles let og gratis paa missionshospitaler (dog soeger mange laegehjaelp for sent), men fantasien er ikke saa stor, naar man skal finde en alternativ doedsaarsag for de hyppige HIV/Aids-relaterede doedsfald.
Udover malaria (laes: og Aids) er lokalomraadets naeststoerste draeber den enorme Bangweulu-soe, hvor fiskerne hver dag bevaeger sig ud i smaa udhulede traestammer paa trods af de flestes manglende svoemmer-evner. Fiskeri er udover farming tit den eneste mulighed for at forsoerge familien.

5) du opdager at alt kan transporteres bag paa en cykel og man ikke laengere overraskes over braegende geder spaendt fast paa bagagebaereren (dyrevelfaerd er ikke et begreb).
Rygtet sider, at cyklen derudover ogsaa kan benyttes, naar liget af et familiemedlem skal transporteres hjem til begravelse fra hospitalet over saa lang en afstand, at en baare ikke kan benyttes. Man kan derfor vaere heldig/uheldig (det er vel en individuel smagssag) at moede en cyklist med sin doede mor siddende bundet fast til en stol paa bagagebaereren.

6) man er klar til at gaa ind i en musikforretning i Mansa og spoerge efter P-square - vi krydser fingre for, at de kommer til Roskilde. Tjek youtube 'no one like you' og Ifunanya. Vi gaar paa musikalsk rehabilitering, naar vi kommer hjem.

7) du ikke laegnere regner to timers ventetid foer et moede for noget. Begrebet 'African Time' strejfer dig ikke. Muligvis er Afrika det sted i verden, hvor ophaevelsen af tidsbgrebet er taettest paa at vaere en realitet. Turen til Mansa burde f.eks. kun tage to timer, efter otte timer er vi stadig ikke frustrerede - paa dette tidspunkt befinder vi os kun en halv times koersel fra Mansa. Fortsaettelse foelger i naeste uge.

8) du hverken behoever recept, penge eller laegens ord for at den saerdeles servicemindede, unge apoteker med et smil og 'have-a-nice-day' udleverer 160 penicilin-piller, 18 antihistaminer, 60ml uidentificeret svampemiddel = diverse smertestillende, og desuden ser uforstaende paa dig, naar du paastaar, at det virkelig ikke er noedvendigt med en uges forbrug af Ibuprofen, blot fordi du har lidt ondt i halsen.
Den saerdeles effektive behandling (udstedt af doktor ifoert solbriller (indenor) og fake D&G strik) har nu gjort kaal paa Astrids halsproblemer, det kraevede dog at hun tog over 15 piller fordelt paa 7 gange dagligt - vi ser det som en kulturel oplevelse. Da vi anden gang forlader hospitaler med nye pilleforsyninger er Astrids ironiske kommentar: 'I morgen henter vi morfinen'.

9) du ikke kan bevaege dig vaek fra huset uden at 10 smaa boern trofast foelger dig paa vejen, holder dig i haanden eller raaber til dig. De mest brugte er et aggresivt 'Hallo" (de tror det er engelk, men vi er paa nippet til at svare dem med; 'Hallo, Wie geht's?'); 'How are you?', 'What is your name?'. Det betyder ikke saa meget, hvad du svarer, du er siikker paa at blive hilst tilbage med et 'bwino', som afsloerer deres temmelig uunderbyggede antagelse om, at du har spurgt til deres velbefindende.

10) Naar man frejdigt forlader hjemmet kl. 06.00 soendag morgen og saetter kurs mod den Katolske kirke og morgengudstjenesten kl. 06.30 helt frivilligt. Det skyldes naeppe nogen form for religioes vaekkelse, og vil nok heller ikke foraarsage en - vi fatter ikke en brik af, hvad der foregaar. Faktisk virker den staerke religioesitet naermest frastoedende paa os, saa maaske er det meget godt, at vi ikke forstaar, hvad der bliver sagt. I stedet bruger vi tiden konstruktivt til at spotte kirkens flotteste chetenke-stykker og mest kreative parykker eller lave sjove ansigter til de smaa boern paa raekken foran.

Hermed vores top 10. Der bliver ikke tid til en gennemlaesning for slaafejl, saa vi haaber ikke det er alt for slemt.

Esther and Maurie (det er Astrid og mig) i chok:

Saa har vi en af de mere makabre historier fra Luapula-provinsen; jomfruprogrammet. Jomfruprogrammet er et wannabe-udviklingsprojekt, ide og tilrettelaeggelse: Mr. Phiri og MYDJCC, den ellers udmaerkede organisation, som Astrid og jeg arbejder for.
Jofruprogrammet gaar, saa vidt vi har forstaaet, i alt sin enkelhed ud paa, at en lille gruppe piger paa forskellige skoler udvaelges, undersoeges gynaekologisk, og i tilfaelde af, at de stadig er jomfruer og desuden er rimelig intelligente, faar de udleveret uniformer af saerlig kvalitet, saa alle kan se, at de er jomfruer, saa de kan fungere som rollemodeller for deres "syndige" skolekammerater. Det er selvfoelgelig ikke altid lige let at finde disse "primaere jomfruer", hvorfor man evt. kan supplere op med "sekundaere jomfruer", dvs. de piger, der har mistet deres moedom ufrivilligt. Ja, vi er i chok. Efter lidt over en maaned her, er det egentlig vores indtryk, at pigernes vilje til at beholde deres moedom er en ret ubetydelig faktor i det spil, det ser ud til, at det betyder mere, om deres faedre har misbrugt dem som boern, om deres mandlige laerer har lyst til at betale dem for at have et forhold til ham, om deres kaereste synes, at pigerne skal have nogen form for medbestemmelse osv. Derudover kan man jo saa overveje, om det er de piger, der stadig har deres moedom intakt, der har brug for stoette - vi spoerger bare. (Okay, Astrid siger, at jeg nu skal have noget metaforisk ind med noget sommer, jeg proever lige) Ja, undskyld, det er naesten synd at frembringe den her, for rigtig mange af de udviklingsprojekter vi stoeder paa er saerdeles prisvaerdige, sande solstraalehistorier faktisk, det er saa her sommeren kommer ind i billedet.

Bort set fra det har Esther and Maurie det bare tip top, i fuld gang med at fortraenge det faktum, at vi tager til Mansa d. 26. april for at bo hos Mr. Phiri de sidste tre uger. Citat Astrid: "Jeg vil aldrig vaek fra det her sted, Mr. Phiri maa selv komme og slaebe mig vaek"... Han kommer sandelig paa opgave, den gode Phiri, han skal nok heller ikke regne med, at Marie forlader stedet helt frivilligt. Og saa har han jo ogsaa sine jomfruer at passe paa...

Astrid lover, at naeste indlaeg bliver lidt sjovere. Lige nu er der vist ikke andet at sige end tillykke med den nye statsminister og pas godt paa jer selv.

Over and out
\Esther and Maurie