Det virkelige Afrika - Del 1

Muli shaani allesammen? Vi haaber I har det bwino.

Nyt land, nyt sprog, ny kultur, nyt hjem, nye mennesker. Det er efterhaanden 3 uger siden vi ankom til Zambia, og endelig foelger en lille update paa, hvad vi har brugt tiden paa siden sidst, 28. februar sagde vi farvel til Zanzibar. Farvel til Kenya- og Tanzania-holdet, staff, masaierne, det kridhvide sand og resten af Paje. Det var haardt, men forude laa rejsens endelige maal, Zambia. Landet der markedsfoerer sig under sloganet ‘Zambia – the real Africa’, og det var derfor med store forventninger, vi satte os ind i flyet og tog turen over Nairobi og mod Lusaka. Lidt efter midnat stod vi endelig i Lusaka lufthavn. Det ‘rigtige’ Afrika lod vente paa sig, og det lykkedes alle 8 at komme igennem immigrationsmyndighederne + at faa udleveret al baggage.

Vi blev afhentet af Mapo og Davison fra MS-Zambia, og efter de foerste tilbagelagte kilometer gik det op for os, at det i hvert fald ikke er i Lusaka det virkelige Afrika skal findes. En hovedstad som alle andre. Vi kom endda til en lyskurv, hvortil Astrid udbryder: ’Ahh a trafic light. We haven’t seen those for a month now’. ’Yeah’, svarer Mapo med slet skjult stolthed i stemmen, idet han fraeser over for roedt lys.

Komfortabelt indlogeret i MS-gaestehuset, havde vi fra soendag til torsdag introdage om sprog, problemstillinger og kultur. Dagene fungerede ogsaa som tiltraengte hviledage, hvor vi noed at faa lov til selv at koebe ind, lave mad og generelt bare omstille sig fra hoejskolelivet til noget helt anderledes og ikke naermere defineret. Behovet for vestlig kultur var stort, og en tur i ShopRite (Zambias svar paa Foetex) foeltes som en tur i Tivoli. Vi brugte ugen paa at suge al vestlig kultur til os, saa vi ville vaere parat til flere maaneders logi efter afrikanske forhold. Menuen stod paa lasagne, flaeskesteg og pandekager, og der var oven i koebet mulighed for en tur i biografen (vi kunne se filmen Twilight til den nette sum af K12.000 = ca. 12kr).

Fredag morgen var vi mere end klar til at indtage Zambias nordlige Luapula provins, og med Mapo og Davison som de paalidelige chauffoerer, tog vi den 9 timer lange koeretur fra Lusaka til Mansa. En koeretur der foerte os ud af byen og ud paa landet – det virkelige Afrika. Naturen omkring os skiftede fra den afrikanske bush til the wetlands, hvor vi saa langt oejet rakte havde udsyn over sumpen, floder og soeer i alle retninger. Den smukke udsyn gjorde det lettere at abstrahere fra de mange potholes. Huller i vejen som variere i stoerrelsen fra ganske smaa og uskadelige til de store, der loeber tvaers over vejbanen og gerne med bredden 1 meter og 0,5 meters dybde. Da vi i god behold naede Mansa var vi igen omgivet af bush, og vi blev indlogeret paa det lokale guesthouse. Loerdag var organisationerne moedt op. Vi kommer til at arbejde med MYDJCC, og isaer med deres ”Vulnerable Girls Program”, hvor en raekke kvinder mellem 18 og 26 aar uddannes til Big Sisters. De faar et oekonomisk beloeb/laan, som de igennem smaa selvstaendige virksomheder/forretninger skal faa til at vokse. Hver Big Sister udvaelger 10 Small Sisters, som typisk vil vaere foraeldreloese eller andre svaert stillede piger i alderen ca. 13-16 aar, og Big Sisters opgave er at stoette pigerne i at gennemfoere deres Basic School (folkeskole). Stoetten der er brug for er f.eks. uniformer, papir, sko, moralsk stoette og vejledning. Paa laengere sigt er det ogsaa hensigten, at Big Sisters skal vaere i stand til at betale Small Sisters ”uddannelses-” og ”eksamensgebyr”, da skolegang kun er gratis fra 1.-7. klasse og ikke i de sidste 2 aar i 8.-9. klasse. Udover os er ogsaa Nina og Maja tilknyttet samme organisation, og de bor i Mansa, hvor hovedkvarteret ogsaa ligger. Selv er vi udstationeret i Lubwe – meget langt ude paa landet...

Slut paa del 1.. Vi sidder lige nu i Mansa, og internetforbindelsen kan defineres som yderst tvivlsom, saa vi proever at laegge ind i mindre bidder..